MIN HISTORIE

Før jeg fik min første bars behandling, havde jeg svært ved at se alle de muligheder og den skønhed livet byder os hver dag.

Jeg var meget fokuseret på alle restriktionerne og dømte mig selv konstant. Jeg var vred på alt og alle.

Vred på min far fordi han drak og slog mig. Vred på min mor for at lade det ske.

Vred på mig selv for ikke at kunne redde min far, for aldrig at gøre min mor glad og vred på resten af verden for at være så perfekt i forhold til mit liv.

Jeg var så fokuseret på min fiaskoer, at jeg blev dybt deprimeret.

I mange år levede i et hjem som man ellers kun ser i fjernsynet, med spyflues og maddiker alle vegne. Dem der var omkring mig syntes bare at jeg var et mega rodehovede og et svin i mit hjem. Hvad de ikke vidste var at jeg levede et skjult liv.

 

Ingen vidste, hvor slemt jeg havde det, jeg gjorde alt for at være stærk foran andre og forsøgte at hjælpe alle der havde brug for det. I min familie havde man ikke lov til at være "svag" Så jeg bed tænderne sammen og dedikerede mit liv til at hjælpe andre.

Jeg brugte al’ min tid og energi på at være noget for andre, at jeg til sidst brød helt sammen.

 

Mit sammenbrud resulterede i at jeg mistede størstedelen af mine "venner" pludseligt kunne jeg ikke leve op til de som de forventede af mig. Men jeg var kommet dertil hvor jeg var ligeglad. Hvis de ikke kunne klarer at jeg ikke var klippen i deres liv, så kunne de rende og hoppe. For mig kunne hele verdenen rende op hoppe, springe i luften eller være som altid, jeg var total ligeglad.

 

Dem der var tilbage i mit liv, var et kæmpe bidrag, de kom alle med masser af god forslag til hvad og hvordan jeg kunne slippe ud af hullet. Og jeg kastede mig ud i det hele.

 

I min søgen efter den gyldne sten, prøvede jeg mange forskellige modaliteter, både som klient og som studerende. Det var hårdt arbejde, og jeg græd mange tårer og fandt en masse navlefnuller.

Hver gang jeg startede på noget nyt, jeg var nødt til at rode og rave i min historie og atter få forbindelse til den følelse og finde ud af hvorfor

og ikke mindst finde den skyldige. Det holdt mig låst fast i elendigheden og i fortiden, og jeg leve mit liv udfra det som var sket. Jeg brugte altid de dårlige ting som et referencepunkt for, hvorfor jeg ikke kunne lykkes.

Da jeg støde på access consciousness blev jeg præsenteret for en helt anden måde at tænke på.

 

Her handler det om at fokuserer på det som du gerne vil have i dit liv og blot give slip på det som ikke virker, uanset hvorfor og hvordan det har sat sine klør i dig.

Det lyder simpelt og let, og det er det også.... tro mig, det virker utroligt, og uvirkeligt, men det er det ikke.

 

Dette er den hurtigst forandrende modalitet eller jeg vil heller kalde det en livstil som jeg nogensinde har stødt på.

 

HURRA FOR DET!